Overordnet en rigtig fin lejlighed med alt, hvad man har brug for, og med en super beliggenhed. God og hurtigt kommunikation med udlejer, og med et gæstekort til offentlig transport, sparede vi rigtig mange penge. Det var guld værd og med i prisen på lejligheden.
Der mangler lige lidt småting, som F.eks et gardin foran bruseren på det ene badeværelse. Vi rejste med børn, så det var let løst med at de brugte vores bruser, men havde vi været to par, havde det ikke været så praktisk. Lyset fra lejligheden ovenpå generede børnene lidt om natten, da de ikke kunne trække for.
Sengene lidt til den hårde side, men det er nok en smagssag.