Vi spenderede 6 dage her på hotellet for at komme helt ned i gear, før vi tog på en rundrejse i Italien. Hotellet ligger på landet, men byen Cecina tættest på. Her er der både strand, men også flere madsteder. Hotellet ligger også i kørselsafstand til Pisa, Lucca, Livorno mm., så bliver man træt af at ligge ved poolen, er der rig mulighed for at udforske Toscana.
Morgenmaden er ikke noget at råbe hurra for, men da vi ikke havde troet, at der var morgenmad med i prisen, så var det en glædelig overraskelse.
Poolen ligger med en smuk udsigt over landområdet. Vi havde nærmest poolen for os selv i alle dage, og det var så skønt!
Jeg vil klart anbefale hotellet, hvis man bare gerne vil slappe af i smukke omgivelser.