Meget venligt og imødekommende personale. Jeg havde bestilt et standard-værelse, men dette stod dog ikke klar, da vi ankom kl 16. Vi blev i stedet opgraderet til et superior-værelse med udsigt til vandet uden opkrævning.
Der er gratis parkering i 24 timer. Sengene var gode at sove i, ikke for hårde. Lækker morgenmadsbuffet med bredt udvalg.
Minusser:
Vi savnede, at der var drikkeglas på værelset samt elkedel til en kop kaffe. Derudover var morgenmadsbuffeten super crowded, trods man bookede tid til den. Og så er drinks-udvalget i baren ikke lige det største.. Gin hass står dog på listen, men så havde de ikke mangosirup til at kunne lave den. ØV.
Alt i alt er det dog et hotel, vi klart kan anbefale til et par enkelte overnatninger. Stort tak til den søde herre i receptionen, som fik os til at føle os meget velkommen (det er desværre ikke en selvfølge ved indtjekning på alle hoteller, trust me..)