Vi fik værelse 9, som var stort og med en skøn balkon, ganske ugenert beliggende.
Morgenmaden og servicen knyttet hertil var glimrende.
Der er kun 13 værelser på hotellet , så det er meget personligt og hyggeligt, nem parkering foran hotellet. Selvom byen er ganske lille er der flere restauranter, cafeer i gåafstand til hotellet.
Der er flere fine vandreruter med udgangspunkt fra hotellet, og med gondolen op i 2600 meter er der fantastiske vandremuligheder og en magisk udsigt til Grossglockner og de 40 andre højeste toppe i Østrig.
Dette er en perle.