Hotellet var dejligt. Værelser og badeværelse er en pæn størrelse, og alt er nyt og rent. Morgenmaden var meget god. Der var rigtig meget at vælge imellem, og kvaliteten var høj. Hotellet ligger i kort gåafstand til O2 Arena, og med direkte adgang til shopping center med food court og metro station.
Spaen var der ikke så meget af. Det viste sig at det ikke var inkluderet i min pris alligevel, men det kostede så kun 349 CZK, så det valgte jeg at betale, da jeg havde taget mit badetøj med, og havde set frem til at slutte dagen i en varm jacuzzi. Omklædningsrummet bliver også brugt af folk der bruger fitness centret til deres daglige træning, det er OK. Bruserne var ret kolde og kunne ikke justeres. Inde i spaområdet er der 2 jacuzzier. Den ene var ikke i brug, og var blokeret for brug. Jeg satte mig i den anden. Efter 10 minutter var der stadig ikke kommet bobler, så jeg gik ud igen og spurgte en medarbejder. Det viste sig at den 2. Jacuzzi også var ude af drift. Så tænkte jeg at jeg ville prøve dampbadet, men man må ikke have badetøj på i hverken dampbad eller sauna, man får udleveret et lagen man kan vikle om sig. Men da en nøgen mand kom ud af dampbadet, uden lagen eller noget, havde jeg heller ikke så meget lyst til det. Jeg tog mit tøj på igen, og gik tilbage til hotellet og tog et fredeligt karbad i stedet.