De 10 bedste traditionelle retter i London

De 10 bedste traditionelle retter i London

En tur til London er ikke komplet, før du har sat tænderne i nogle af de bedste traditionelle retter. Mange af indslagene på listen som fish and chips og beef Wellington fås i hele verden, men der er alligevel noget særligt over at spise dem i deres hjemland.

Engelsk mad kritiseres nogle gange for at være for tungt, fedt og smagsløst, men det engelske køkken er både nuanceret og varieret, uanset om du er til afslappet pubmad eller fine restauranter. Tag et kig på disse traditionelle retter, der serveres over alt i London.

1. Steak and kidney pie

Sæt tænderne i en mættende pie


Categoría: Gastronomía en


Steak and kidney pie er en populær ret på værtshuse og pubber, der består af stykker af oksekød og nyre, indbagt i butterdej eller mørdej. Nyrerne kommer ofte fra kvæg, men kan også stamme fra lam eller svin.

Ud over disse simple ingredienser serveres en rigtig pie ofte også med brun sovs og stegte løg, sort peber og Worcestershire-sauce. Du kan bestille steak and kidney pie på stort set alle pubber i London, og flere restauranter har også denne traditionelle ret på menuen.

2. Traditionel engelsk morgenmad

Få en god start på dagen


Categoría: Gastronomía en


Den traditionelle engelske morgenmad, der også er kendt som en “full English breakfast”, består af mange forskellige lækkerier. De faste bestanddele er bacon og æg – enten spejlæg, pocherede æg eller røræg. Derudover finder du som regel toast, pølser og bønner på tallerkenen.

Engelsk morgenmad serveres på stort set alle caféer og pubber i London, så du skal sjældent gå langt fra morgenstunden for at stille sulten. Du vil dog opdage, at der er mindre variationer fra sted til sted.

3. Sunday roast med Yorkshire pudding

Gør som resten af England om søndagen


Categoría: Gastronomía en


Sunday roast med Yorkshire pudding er blandt de bedste traditionelle retter i London, og som navnet antyder, serveres dette måltid med steg, kartofler og fyld normalt om søndagen. Selve stegen kan variere en hel del, og du kan ofte vælge mellem kylling, lam, oksekød og svinekød. Alt efter årstiden kan du også støde på versioner med and og kalkun.

Dertil kommer den traditionelle Yorkshire pudding, som slet ikke er budding, men en slags dejbolle, der dyppes i sovsen. Sunday roast med Yorkshire pudding serveres på rigtig mange pubber og lokale restauranter i London.

4. Fish and chips

Oplev det bedste inden for klassisk britisk madlavning


Categoría: Gastronomía en


Fish and chips er en af de mest populære britiske retter i verden, og i London løftes den enkle og uformelle ret mange steder til næste niveau. Fisk og pomfritter har været en fast bestanddel af Englands køkken i næsten to århundreder og findes i et utal af varianter.

Du finder afslappede spisesteder med fish and chips i hele byen, men du kan også prøve en mere sofistikeret udgave på nogle af Londons finere spisesteder, der har specialiseret sig i det britiske køkken.

5. Eftermiddagste

Få stillet sulten midt på eftermiddagen


Categoría: Gastronomía en


Trods navnet er engelsk eftermiddagste eller “afternoon tea” meget mere end bare te og involverer normalt en masse spiselige lækkerier, der spises midt på eftermiddagen. De omfatter typisk små kager som scones, tærter og andet bagværk.

Traditionen er dog centreret omkring teen. Her kan du nyde al slags te, alt efter hvad der passer til udvalget af mad. Stort set alle caféer og restauranter i London serverer eftermiddagste.

6. Bangers and mash

Prøv denne enkle klassiker


Categoría: Gastronomía en , Vida nocturna


Bangers and mash kan oversættes til pølser og kartoffelmos, som findes i mange forskellige udgaver og typisk serveres med løgsovs. Pølserne kan være fremstillet af forskelligt slags kød, heriblandt svinekød, lammekød og oksekød.

Bangers and mash er klassisk pubmad og en af de bedste traditionelle retter i London. Det er nemt at lave og kan fremstilles i store mængder til en lav pris. Denne ret serveres på stort set hver eneste pub i London.

7. Beef Wellington

Forkæl dine smagsløg med et solidt måltid


Categoría: Gastronomía en , De lujo


Beef Wellington er en fast bestanddel i det britiske gourmetkøkken, bestående af en mør og saftig oksefilet, der er indsvøbt i sprød butterdej. Det er en elegant ret, som kræver en talentfuld kok, så den er heller ikke billig på Londons restauranter.

Traditionelt bruges der oksekød, men der er også variationer med f.eks. pølse eller laks. Du kan endda finde vegetarudgaver med bl.a. rødbeder og svampe. Beef Wellington serveres typisk på mere eksklusive spisesteder.

8. Ploughman’s lunch

Spis dig mæt i briternes traditionelle kolde bord


Categoría: Gastronomía en , Vida nocturna


Ploughman’s lunch er et populært måltid, der primært består af brød, ost og løg, men som regel også et par andre ingredienser. De oprindelige ingredienser er baseret på, hvad der fandtes på landet for mange århundreder siden, selvom tilberedningen og udformningen har udviklet sig med tiden.

Dette måltid serveres ofte i selskab med en kold øl på Londons mange pubber og kroer. Som navnet antyder, anses Ploughman’s lunch generelt for at være et frokostmåltid, men de fleste beværtninger serverer det hele dagen.

9. Beef stew

Smag på en klassisk gryderet


Categoría: Gastronomía en , Económico, De lujo


Den engelske beef stew er en gryderet med oksekød, som Londons indbyggere tilbereder på en helt unik måde. Typisk indeholder den stykker af oksekød, der marineres og steges medium-rare, hvorefter de skæres i tynde skiver.

Hertil kommer kartofler, løg, gulerødder og andre grøntsager, som giver retten en kraftig og gourmetagtig smag uden overklassefornemmelser. Beef stew serveres på restauranter over alt i London, fra de budgetvenlige til de luksuriøse.

10. Sticky toffee pudding

Glæd din søde tand med en lækker dessert


Categoría: Familias, Gastronomía en


Sticky toffee pudding er en populær dessert fra det nordvestlige England. Det er en luftig sandkage med hakkede dadler og lækker karamelsauce. Den serveres ofte med vaniljecreme eller is, og vanilje er den mest almindelige smag.

Sticky toffee pudding er en klassisk britisk dessertkage, der er at finde på stort set alle restauranter i London med et dessertkort. Den søde og klistrede kage er også et hit blandt børn, hvis du rejser med familien.

Este artículo incluye opiniones del equipo editorial de Go Guides. Hoteles.com compensa a sus autores por los artículos que se muestran en el sitio. La compensación puede incluir costos de viaje y otros costos.