Vi vil ikke vælge dette sted igen en anden gang. I bekræftelsen fra Hotel.com var vi lovet daglig rengøring, men der blev rent faktisk kun gjort overfladisk rent hver anden dag. Vi fik kun skiftet håndklæder en gang i løbet af en hel uge, og vi måtte endda selv bede om rene, da de havde glemt at give os nye efter rengøringen. Det var temmelig uhygiejnisk, når man tænker på, at vi skriver år 2021. Vi oplevede flere gange støj fra rengøringspersonalet, som skændtes højlydt udenfor lejlighederne. Vi var heller ikke tilfredse med placeringen af lejligheden. Vi boede i en nærmest kælderlignende lejlighed ud til hovedvejen i byen. Når vi gik ud på altanen, kiggede vi ind i en mur, og på første sals højde, var der meget støj fra bilerne og mennesker ude på vejen. Vi synes ikke, at vi fik, hvad vi havde betalt for. Til gengæld var der et rigtig fint område med swimmingpool og restaurant/bar.