Hotellet fungerede fint til et budgetophold, men vores oplevelse var blandet.
Da vi ankom, kunne vi ikke checke ind via self-check-in-tabletten i receptionen, og der var ingen nøglekort tilbage til at scanne med. Efter noget besvær fik vi fat i nødnummeret, og cirka 30 minutter senere kom der personale og hjalp os med manuel indtjekning. Vi var heller ikke de eneste gæster, der oplevede problemer med check-in.
Beliggenheden er heller ikke optimal, hvis man primært vil opleve centrum af Berlin. Det tager omkring 30-40 minutter med offentlig transport at komme ind til byen, så hotellet er nok mest praktisk, hvis man kommer i bil.
Morgenmaden var meget simpel. Der var det mest nødvendige, men udvalget var begrænset, og vi syntes ikke, at den var de 10 € værd, som den kostede.
Værelset virkede en smule forældet i indretningen, og dørhåndtaget til badeværelset sad løst. Til gengæld var komforten god, og vi sov rigtig fint i sengen.
Hotellet har et hyggeligt loungeområde med poolbord, snackautomat og en tilhørende terrasse, hvor man kunne sidde og slappe af.
Overordnet får man det, som man betaler for. Det er et OK budget-hotel til en evt. kortere overnatning.