Vi kom som hotellet på vende for sæsonen, så ikke alt var helt klart endnu kunne man se.
Men da vi kom, opgraderede de os af sig selv til all-inclusive af den årsag, så det var de godt klar over. Super god service!
Køkkenet skulle også lige op i omdrejninger, men efter et par dage var det helt i gang, og buffetens udvalg var stort og varieret, så man altid kunne finde noget man kunne lide.
Et stort minus ved hotellet er LARM. Værelserne er MEGET lidt lydisolerede. Du kan følge fulde samtaler fra naboværelser, (høre folk lang væk fra også) og høre folk over og under dit værelse, og folk der går på gangene. Så vi havde mange dårlige nætter og måtte købe ørepropper som kunne tage det værste. Det har jeg aldrig oplevet før noget sted.
Aftenens underholdning er også meget larmende, og det er ikke muligt at føre en samtale i fællesområdet når den er i gang. Jeg tænker de bare burde skrue meget ned for deres højttalere fra scenen eller indstille det bedre.
Samlet set får man god værdi for sine penge, og alt er pænt, og personalet virkelig søde. Men når man bor der i 10 dage og ikke får sin søvn pga larm, så trækker det virkelig meget ned.