Et fantastisk hotel! Selvom det begynder at have nogle år på bagen, så er det bygget i kvalitetsmaterialer i sin tid, og det er utrolig godt vedligeholdt. Omgivelserne er smukke, velholdte og meget rolige. Et perfekt sted til at slappe af.
Personalet er så søde og imødekommende og de hjælper dig med alt.
Værelset er stort og rent, bruseren god med godt vandtryk, sengen komfortabel og airconditionen køler effektivt værelset ned. Vi havde et værelse med havudsigt (lidt langt væk, men det var fint) og et stort spabad på balkonen, som vi sagtens kunne være 2 i. Det var så hyggeligt at sidde og kigge ud på eftermiddagsregn og tordenvejr.
Morgenmaden var god med både æggestation, surdejsbrød, frisk frugt og velsmagende thairetter.
Poolområdet er skønt med masser af solstole, og stranden er ren og flot.
Vi vender helt sikkert tilbage hertil, hvis vi kommer til Khanom området igen!