Oplevelser i Barcelona med børn

De 10 bedste oplevelser i Barcelona med børn

Hvad kan du lave i Barcelona med børn?

Barcelona med børn er lig med masser af gode oplevelser i børnehøjde. Der er nok at give sig til i denne populære arkitekturby ved vandet, som de små også kan nyde på deres egen måde. Den catalanske hovedstad tæller museer, forlystelsesparker og seværdigheder, der er som skabt til børneunderholdning.

Tilbring dagene med at lege, udforske nye steder og skabe skønne ferieminder, som hele familien kan mindes sammen bagefter. Hvis børnene er glade, er hele familien som regel glad, så her er vores liste over børnevenlige oplevelser i Barcelona.

1. Catalunya en Miniatura Miniaturepark

Se miniversioner af de berømte catalanske seværdigheder

Catalunya en Miniatura Miniaturepark

Categoría: Familias, Foto, De aventura


I Catalunya en Miniatura Miniaturepark kan I opleve de fleste af Cataloniens seværdigheder på én gang. Parken ligger i Torrelles de Llobregat, omkring 20 kilometer fra Barcelona. Her blandt parkens modeller af kendte bygninger kan du føle dig som Gulliver i Lilliput.

Gå rundt blandt Sagrada Família og fodboldstadionet Camp Nou, Montserrat-bjerget, den historiske by Tarraco fra romertiden, skibakkerne i Pyrenæerne og de romanske kirker i Vall de Boí. Hvis der stadig er mere energi tilbage, kan I prøve en af svævebanerne i Catalunya en Miniatura Miniaturepark – der er fire forskellige baner at vælge imellem.


Ubicación: Can Balasch de Baix, s/n, 08629 Torrelles de Llobregat, Barcelona, Spanien

Horarios: Dagligt fra kl. 10.00 til kl. 18.00

Teléfono: +34 936 89 09 60

Ver establecimientos cercanos

Destination card image

Catalunya en Miniatura Miniaturepark

Can Balasch de Baix, s/n, 08629 Torrelles de Llobregat, Barcelona, Spanien

2. Rotur i Ciutadella Park

Lej en båd i en stor bypark

Rotur i Ciutadella Park

Categoría: Parejas, Familias, Foto, Económico


Brug eftermiddagen på en rotur på søen i Ciutadella Park, hvor hele familien kan hygge sig. Her i parken kommer mange af byens indbyggere for at slå sig ned med en søndagspicnic eller gå en tur. Derudover er det populært blandt børn at leje en robåd og sejle en tur.

Lad børnene prøve kræfter med årerne, eventuelt med hjælp fra en forælder, og sejl forbi både ænder og svaner på jeres rotur i Ciutadella Park. Se også, om I kan finde mammutskulpturen i nærheden af vandfaldet. Den har stået her i over 100 år og er meget populær blandt børnefamilier.


Ubicación: Passeig de Picasso, 21, 08003 Barcelona, Spanien

Horarios: Dagligt fra kl. 10.00 til kl. 22.30

Teléfono: +34 638 23 71 15

Ver establecimientos cercanos

Destination card image

Rotur i Ciutadella Park

Passeig de Picasso, 21, 08003 Barcelona, Spanien

3. CosmoCaixa

Lad børnene prøve kræfter med videnskaben på dette interaktive museum

Rotur i Ciutadella Park

Categoría: Familias


CosmoCaixa er et interaktivt videnskabsmuseum, der ligger på Montjuïc-bjerget lidt uden from centrum af Barcelona. Her kan børn og barnlige sjæle få lov til at slå sig løs i videnskabens verden. Hos CosmoCaixa er det nemlig tilladt at eksperimentere med og røre ved alle tingene. Kig nærmere på Jordens geologi, besøg regnskoven i Amazonas, og læg vejen forbi Antarktis. Hvem ved? Måske bliver dine børn den næste Albert Einstein eller Marie Curie.

Udover museets forskellige udstillinger er der en række workshops og et børneplanetarium, hvor hele familien kan blive klogere på universet. Der er også familievenlige forestillinger på flere sprog, som kan tilpasses personer med nedsat syn.


Ubicación: Carrer d’Isaac Newton, 26, 08022 Barcelona, Spanien

Horarios: Dagligt fra kl. 10.00 til kl. 20.00

Teléfono: +34 932 12 60 50

Ver establecimientos cercanos

Destination card image

CosmoCaixa

Carrer d'Isaac Newton, 26, 08022 Barcelona, Spanien

4. Poble Espanyol

Kom rundt i hele Spanien på én dag

Poble Espanyol

Categoría: Parejas, Familias, Historia, Foto, Gastronomía en


Poble Espanyol betyder “den spanske landsby” og er et udendørs museum, hvor du kan opleve arkitektur, kultur og håndværk fra hele Spanien. På dette museum kan I gå rundt blandt bygninger og pladser, der er gengivet i fuld skala med inspiration fra hele landet. Derudover findes der også et moderne kunstmuseum, kunsthåndværksbutikker, barer og restauranter.

I Poble Espanyol er der aktiviteter for hele familien, såsom forestillinger og workshops for de mindste. Alt efter årstiden afholdes der også arrangementer, som følger højtidskalenderen, såsom sommer, karneval, halloween, jul og byfest. Det er derfor værd at tjekke aktivitetsprogrammet, inden du tager afsted – måske kan I planlægge besøget her efter en koncert eller festival.


Ubicación: Av. Francesc Ferrer i Guàrdia, 13, 08038 Barcelona, Spanien

Horarios: Mandag fra kl. 10.00 til kl. 20.00 og tirsdag til søndag fra kl. 10.00 til midnat

Teléfono: +34 935 08 63 00

Ver establecimientos cercanos

Destination card image

Poble Espanyol

Av. Francesc Ferrer i Guàrdia, 13, 08038 Barcelona, Spanien

5. Tibidabo Forlystelsespark

Besøg en traditionel forlystelsespark i højden

Tibidabo Forlystelsespark

Categoría: Familias, De aventura


Tibidabo Forlystelsespark er en af de ældste forlystelsesparker i Spanien og slog dørene op i 1901. Den ligger på bjerget af samme navn og byder derfor på en imponerende udsigt over Barcelona fra parkens forlystelser. Besøg den historiske forlystelse Avió sammen med børnene, hvor I kan komme op og flyve i en rød flyvemaskine, eller læg vejen forbi det spøjse automatmuseum og den vilde spejlsal Miramiralls.

En af de nyere forlystelser i den traditionelle Tibidabo Forlystelsespark er pariserhjulet Giradabo. Det står på parkens højeste niveau, og du kan derfor virkelig få et fantastisk udsyn over storbyen og Middelhavet deroppefra.


Ubicación: Plaça del Tibidabo, 3, 4, 08035 Barcelona, Spanien

Horarios: Åbningstiderne varierer

Teléfono: +34 932 11 79 42

Ver establecimientos cercanos

Destination card image

Tibidabo Forlystelsespark

Plaça del Tibidabo, 3, 4, 08035 Barcelona, Spanien

6. Casa Batlló

Oplev børneversionen af den modernistiske arkitektur

Casa Batlló

Categoría: Familias, Historia, Foto


Casa Batlló er en arkitektonisk perle skabt af Antoni Gaudí, som også stod bag kirken Sagrada Família. Normalt er sådanne besøg i historiske bygninger ikke altid lige spændende for børn, men her er der gjort noget for at ændre dette. Ved hjælp af blandt andet en tablet med virtual reality, hologrammer, interaktive malerier og et roterende rum med mere end 1.000 skærme kan børnene gå på opdagelse i dette palæ og få historien om velhaverfamilien Batlló, der boede her på stedet.

Brug også en stund på at stille jer foran facaden på Casa Batlló. Hvad ser I? Er det en drage, Monets åkander eller noget helt tredje? Lad fantasien få frit løb!


Ubicación: Passeig de Gràcia, 43, 08007 Barcelona, Spanien

Horarios: Dagligt fra kl. 09.00 til kl. 20.00

Teléfono: +34 932 16 03 06

Ver establecimientos cercanos

Destination card image

Casa Batlló

Passeig de Gràcia, 43, 08007 Barcelona, Spanien

7. Barcelona Voksmuseum

Se kendisser på nært hold

Barcelona Voksmuseum

Categoría: Familias, Foto


På Barcelona Voksmuseum kan I komme helt tæt på alverdens berømtheder. Her udstilles voksfigurer af kendte personligheder som musikere, politikere, kongelige, fodboldspillere og karakterer fra film og serier, både nulevende og historiske.

Hvis I ikke er helt klar til at vende tilbage til virkeligheden, kan hele familien besøge caféen Bosc de les Fades bagefter. Navnet på caféen betyder “eventyrskoven”, og børnene kan gå på opdagelse blandt gamle træer, lanterner og feer.


Ubicación: Ptge. Banca, 7, 08002 Barcelona, Spanien

Horarios: Åbningstiderne varierer

Teléfono: +34 933 17 26 49

Ver establecimientos cercanos

Destination card image

Barcelona Voksmuseum

Ptge. Banca, 7, 08002 Barcelona, Spanien

8. Cafetería Pudding

Opsøg en magisk café

Cafetería Pudding

Categoría: Familias, Foto, Gastronomía en


På Cafetería Pudding kan I træde ind i den magiske verden fra Alice i Eventyrland og Harry Potter på et sted, hvor det kun handler om at spise, lege og have det godt. Sæt tænderne i de lækre kager og brownies, mens I udvælger jer et brætspil og bruger en eftermiddag i dette finurlige univers.

Det er også et fantastisk sted for små og store læseheste, for i bogreolerne hos Cafetería Pudding finder I alle slags bøger og selvfølgelig også serien om den unge troldmand.


Ubicación: Av. Diagonal, 515, 08029 Barcelona, Spanien og
C/ Pau Claris, 90, 08010 Barcelona, Spanien

Horarios: Av. Diagonal: Søndag til torsdag fra kl. 09.00 til kl. 21.00 samt fredag og lørdag fra kl. 09.00 til kl. 23.00.
C/ Pau Claris: Dagligt fra kl. 09.00 til kl. 22.00.

Teléfono: Av. Diagonal: +34 937 68 98 84 og
C/ Pau Claris: +34 936 76 10 25

Destination card image

Cafetería Pudding

Av. Diagonal, 515, 08029 Barcelona, Spanien og C/ Pau Claris, 90, 08010 Barcelona, Spanien

9. Chokolademuseet

Glæd den søde tand på dette museum

Chokolademuseet

Categoría: Familias, Gastronomía en


I finder Chokolademuseet i et tidligere kloster, som i dag er fyldt med fristelser. Tag på en rejse tilbage i chokoladens historie, hvor I kan blive klogere på, hvordan kakao blev til chokolade og kom til Europa. Slut af i museumsbutikken, hvor det er svært ikke at lade sig friste til at købe en sød souvenir.

Chokolademuseet er blandt de bedste oplevelser med børn i Barcelona, og det er muligt at deltage i aktiviteter efter alder, såsom konditor- og chokoladeworkshops for de mindste. Det er derfor en god idé at undersøge, hvornår de forskellige aktiviteter bliver afholdt, hvis I vil være med til en bestemt aktivitet.


Ubicación: Carrer del Comerç, 36, 08003 Barcelona, Spanien

Horarios: Tirsdag til lørdag fra kl. 10.00 til kl. 19.00 og søndag fra kl. 10.00 til kl. 15.00

Teléfono: +34 932 68 78 78

Ver establecimientos cercanos

Destination card image

Chokolademuseet

Carrer del Comerç, 36, 08003 Barcelona, Spanien

10. Illa Fantasia Vandland

Hop i vandet på en varm dag

Illa Fantasia Vandland

Categoría: Familias, De aventura


Illa Fantasia Vandland er blandt de bedste oplevelser med børn i Barcelona i sommermånederne, når det bare er for varmt til andet end at bade. Der er rabat for børn, alt efter deres højde. I vandlandet er der 22 rutsjebaner, 3 enorme pools, et stort picnicområde og forskellige café- og restaurantmuligheder.

Illa Fantasia Vandland ligger uden for Barcelona, men I kan tage offentlig transport dertil. Der går en bus fra Plaça de Tetuan, ligesom I kan tage lokaltoget Rodalies til Premià de Mar, hvorfra der er shuttleservice til vandlandet.


Ubicación: Finca Mas Brassó, s/n, 08339 Vilassar de Dalt, Barcelona, Spanien

Horarios: Åbningstiderne varierer

Teléfono: +34 937 51 45 53

Ver establecimientos cercanos

Destination card image

Illa Fantasia Vandland

Finca Mas Brassó, s/n, 08339 Vilassar de Dalt, Barcelona, Spanien

Este artículo incluye opiniones del equipo editorial de Go Guides. Hoteles.com compensa a sus autores por los artículos que se muestran en el sitio. La compensación puede incluir costos de viaje y otros costos.