De 10 bedste gratis oplevelser i Barcelona

Hvad kan du lave i Barcelona på et stramt budget?

Der er heldigvis masser af gratis oplevelser i Barcelona for rejsende på budget, for en storbyferie kan hurtigt blive en dyr fornøjelse. På trods af høje entrépriser til byens mange museer og seværdigheder, kan du sagtens opleve meget med en smule planlægning.

Barcelona er blandt andet vært for flere festivaler med traditionel dans, livemusik, gadeoptog og andre kulturelle aktiviteter, der er gratis for alle. Du kan også bare gå på opdagelse i de hyggelige kvarterer og beundre alt fra moderne gadekunst til berømte bygningsværker tegnet af Antoni Gaudí og Joan Miró, der ofte er lige så imponerende udvendigt som indvendigt. Læs vores guide til de bedste gratis oplevelser i Barcelona, og få dit budget til at række lidt længere.

1. Gratis museumsdage

Få gratis adgang til flere af Barcelonas museer

Museums in Barcelona

Categoría: Historia, Económico


På de gratis museumsdage slipper du for at betale en klækkelig entré på de forskellige museer i Barcelona. Populære museer som Picasso-museet, Barcelonas Historiske Museum (MUHBA) og Cataloniens Nationalmuseum for Kunst tilbyder nemlig gratis entré på udvalgte dage, oftest den første søndag i hver måned.

Tjek hjemmesiderne for de forskellige museer for at få flere oplysninger om de bedste gratis oplevelser i Barcelona.

2. Det Gotiske Kvarter

Udforsk labyrinten af gader i Barri Gòtic

Carrer del Bisbe i Det Gotiske Kvarter i Barcelona

Categoría: Historia, Foto, Económico


Det Gotiske Kvarter i Barcelona kaldes også Barrio Gótico eller Barri Gòtic, og det er et af storbyens mest charmerende områder. Du kan bruge timevis på at udforske de smalle, brostensbelagte gader og middelalderbygninger, butikker, restauranter og små hyggelige pladser.

Farverig gadekunst udsmykker mange af bygningernes facader, hvilket skaber en spændende kontrast mellem det moderne og det traditionelle. Tag metroen til Jaume I Station, og kig forbi Barcelonas imponerende katedral, inden du fortsætter mod sydøst til Plaça Reial, som er omkranset af hyggelige caféer og tapasbarer.

Ver establecimientos cercanos

Destination card image

Det Gotiske Kvarter

3. Katedralen i Barcelona

Se den gotiske arkitektur i denne storslåede katedral

Katedralen i Barcelona

Categoría: Historia, Foto, Económico


Katedralen i Barcelona stammer fra det 13. århundrede og er helliget den romersk-katolske helgen Eulalia, der døde som 13-årig. Det primært gotiske bygningsværk består af spidse buer, aflange farvede glasvinduer og gargoiler i forskellige former og størrelser.

Den nygotiske facade blev tilføjet i det 19. århundrede af forretningsmanden Manuel Girona Agrafel. Katedralen rummer også en fredelig gårdhave fra det 15. århundrede. Højdepunktet er “Gåsebrønden” eller Font de les Oques, hvor du også kan se 13 levende gæs vandre rundt.


Ubicación: Pla de la Seu, s/n, 08002 Barcelona, Spanien

Horarios: Gratis entré: Mandag til lørdag fra kl. 08.00 til kl. 12.45 og fra kl. 17.45 til kl. 19.30. Søndag fra kl. 08.00 til kl. 13.45 og fra kl. 17.15 til kl. 20.00.

Teléfono: +34 933 15 15 54

Ver establecimientos cercanos

Destination card image

Katedralen i Barcelona

Pla de la Seu, s/n, 08002 Barcelona, Spanien

4. Sagrada Família

Oplev Antoni Gaudís mesterværk udefra

Sagrada Família i Barcelona

Categoría: Historia, Foto, Económico


Antoni Gaudí arbejdede på Sagrada Família i mere end 40 år, og den endnu ufærdige kirke i Barcelona er et af Europas mest imponerende impressionistiske bygningsværker. Der kræves entré for at komme ind i kirken, men du kan sagtens beundre mesterværket udefra og tage billeder af de unikke facader og tårne helt gratis.

Blandt de mange mennesker, der har bidraget til Sagrada Famílias byggeri efter Gaudís død i 1926, er arkitekterne Mark Burry og Domènec Sugrañes i Gras samt billedhuggeren Josep Maria Subirachs.


Ubicación: Carrer de Mallorca, 401, 08013 Barcelona, Spanien

Teléfono: +34 932 08 04 14

Ver establecimientos cercanos

Destination card image

Sagrada Família

Carrer de Mallorca, 401, 08013 Barcelona, Spanien

5. Modernismens Rute

Lad dig betage af Gaudís mesterværker

Walk along the Route of Modernisme in Barcelona

Categoría: Historia, Foto, Económico


Modernismens Rute er en rute gennem Barcelona, som fører dig rundt til byens modernistiske bygningsværker fra det 19. og 20. århundrede. Disse bygningsværker er kendt for deres unikke arkitektur og design med smedejern, blomsterudsmykning, farvede glasvinduer og sgraffito, der er en slags skraveringsteknik til keramik.

Den catalanske arkitekt Antoni Gaudí er muligvis en af de mest produktive historiske figurer inden for modernismen, men ruten inkluderer også bygninger tegnet af andre catalanske arkitekter som Josep Puig i Cadafalch og Lluís Domènech i Montaner. Du kan blandt andet købe en guide til Modernismens Rute hos Institut Municipal del Paisatge Urbà i centrum.


Teléfono: +34 933 17 76 52

Destination card image

Modernismens Rute

6. Joan Mirós kunstinstallationer

Studér de smukke skulpturer i Joan Miró Park

Joan Miró's art installations

Categoría: Historia, Foto, Económico


Den spanske kunstner Joan Mirós kunstinstallationer kan opleves helt gratis i mange af Barcelonas kvarterer, hvis du ikke ønsker at betale entréprisen til Fundació Joan Miró Museum.

Joan Miró Park ligger tæt ved Plaça d’Espanya, og her kan du blandt andet se skulpturen Dona i Ocell – kvinden og fuglen – som er fremstillet af glaserede teglsten og er hele 22 meter høj. Et andet mesterværk af Miró er en fortovsmosaik, som findes midt på La Rambla ved Liceu Metrostation.


Ubicación: Carrer de la Diputació, 11, 08015 Barcelona, Spanien

Ver establecimientos cercanos

Destination card image

Joan Mirós kunstinstallationer

Carrer de la Diputació, 11, 08015 Barcelona, Spanien

7. Els Encants Marked

Udforsk 500 boder med catalansk kunsthåndværk

Mercat Fira de Bellcaire Els Encants in Barcelona

Categoría: Ir de compras, Historia, Económico


Els Encants Marked kan spores helt tilbage til det 14. århundrede, hvilket gør det til et af Spaniens ældste loppemarkeder. I dag ligger Els Encants Marked i et moderne center tæt ved det knejsende Glòries-tårn.

Under den spejlblanke overdækning finder du over 500 boder, hvor der sælges alt fra genbrugstøj, bøger, kameraer og elektronik til antikke møbler og brugskunst. Selv hvis du ikke har planer om at købe noget, er det hyggeligt at gå rundt blandt boderne og kigge.


Ubicación: Carrer de los Castillejos, 158, 08013 Barcelona, Spanien

Horarios: Mandag, onsdag, fredag og lørdag fra kl. 09.00 til kl. 20.00.

Teléfono: +34 932 45 22 99

Destination card image

Els Encants Marked

Carrer de los Castillejos, 158, 08013 Barcelona, Spanien

8. Carretera de les Aigües

Nyd panoramaudsigten over byen fra Tibidabo-bjerget

Hike up the Carretera de les Aigües trail

Categoría: Familias, Foto, Económico, De aventura


Carretera de les Aigües er en malerisk rute til toppen af Tibidabo-bjerget i udkanten af Barcelona. Den 10 kilometer lange rute er nem at følge og ofte velbesøgt af løbere, cyklister og familier på tur i weekenden.

Du finder Carretera de les Aigües ni kilometer nordvest for centrum af Barcelona, og det er nemt at komme frem med bus eller tog. Du kan også leje en cykel i centrum og tage turen hele vejen på to hjul.

Destination card image

Carretera de les Aigües

9. Nova Icària Strand

Find en plads på denne familievenlige strand

Nova Icaria Beach in Barcelona

Categoría: Parejas, Familias, Foto, Económico


Nova Icària Strand byder på rent sand og vand, en smuk promenade, børnevenlige faciliteter og muligheder for vandsport. Den ligger i kvarteret La Vila Olímpica del Poblenou, blot et kvarters gang fra den store Ciutadella Park.

Det koster lidt at leje en liggestol, så sørg for at medbringe strandhåndklæde og parasol, hvis du vil slikke sol på Nova Icària Strand uden at betale. Du kan også gå en tur langs den brede strandpromenade ved navn Passeig Marítim de la Nova Icària og nyde udsigten over vandet.

Ver establecimientos cercanos

Destination card image

Nova Icària Strand

10. Font Màgica

Se dette springvand med musik og farverige lys

Font Màgica i Barcelona

Categoría: Familias, Foto, Vida nocturna, Económico


Font Màgica, der betyder “det magiske springvand”, er navnet på et spektakulært springvand, som byder på en af de bedste gratis oplevelser i Barcelona. Det cirkulære springvand fra 1929 tiltrækker nemlig masser af mennesker om aftenen, når det oplyses i alle regnbuens farver, og vandet danser i takt til musik.

Showet finder sted fra onsdag til søndag om sommeren samt torsdag, fredag og lørdag resten af året.


Ubicación: Plaça de Carles Buïgas, 1, 08038 Barcelona, Spanien

Ver establecimientos cercanos

Destination card image

Font Màgica

Plaça de Carles Buïgas, 1, 08038 Barcelona, Spanien

Penny Wong
Huésped compulsivo

Este artículo incluye opiniones del equipo editorial de Go Guides. Hoteles.com compensa a sus autores por los artículos que se muestran en el sitio. La compensación puede incluir costos de viaje y otros costos.